Sara Mattisson med sin kopp. Foto: Stefano Cappelletti.
Sara Mattisson med sin kopp. Foto: Stefano Cappelletti.

I Kulturens café vises 16 håndlavede keramiske kaffekopper i udstillingen Min kopp, som kan besøges over en kop kaffe. Skaberne bag kopperne er fra Øresundsregionen og Bornholm. De giver hver sit bud på, hvordan en rigtig god kaffekop ser ud og føles at holde i hånden. Kopperne er nemlig lavet af hånden og til hånden.

Bemærk at udstillingen kun er åben når Kulturens café er åbent. Under lavsæsonen er det torsdag & fredag kl 12–16 og lørdag & søndag kl 10–16.

Kaffekoppen er et objekt, som mange svenskere og danskere holder af og holder om – hver dag. Kaffekoppen er forbundet med samvær, ”fika”, hygge og den tiltrængte pause. Min kopp viser dette hverdagsobjekt i 16 forskellige udgaver.

Udstillingen sætter fokus på nulevende keramikere med rødder i Øresundsregionen og Bornholm – otte svenskere og otte danskere. Den undersøger hvordan omgivelserne, skaberens tanker og de stenbundne traditioner præger udrykket i den håndlavede keramik.

På udstillingen præsenteres kaffekopper fra både det professionelle keramikværksted og det lille kolde kælderværksted, som ingen kender til. Kopperne fra udstillingen kan også ses i Kulturens museumsbutik, hvor nogle af kopperne desuden kan købes.

Udstillingsperiode: 14 oktober 2020–30 december 2021.