Anna Bauer i utställningen. Foto: Jessica Ljung, Kulturen

Kunstneren Anna Bauer er kendt for sine inspirerende bøger om hønsestrik samt sit træfsikre og ofte humoristiske udtryk inden for tekstil billedkunst. I udstillingen får den besøgende mulighed for at opleve hendes kunstnerlige proces og kreativitet inden for flere forskellige teknikker.
Udstillingen indvies den 25. september klokken 13.00.

Hønsestrik er en strikke-stil, som kendetegnes af farverige mønstre med personligt designede symboler og politiske budskaber. Stilen blev opkaldt efter danskeren Kirsten Hofstätters bog Hønsestrik, der blev udgivet i 1970’erne og gjorde stor succes med sine anarkistiske og politiske budskaber. I udstillingen vises et udvalg af Anna Bauers hønsestrik-værker, fx tøj, coronamasker og vægskjolde. Her kan man også se forskellige former for broderier og møde skæve tekstilfigurer.

Som besøgende bevæger man sig gennem flere rum og oplever forskellige teknikker og udtryk, som alle er en del af Anna Bauers univers. I udstillingen fortæller hun med sine egne ord om sin kreative proces, og hendes tekster suppleres med korte historiske faktatekster om tekstilteknikker.

Knitstart my heart – Anna Bauer tager udgangspunkt i både punk og håndværkstraditioner. Udstillingen vrider på perspektiverne i et forsøg på at fange det skrøbelige og ubegribelige, som nemt kan gå ubemærket forbi.

Udstillingsperiode 25. september 2021 – 28. august 2022

Utställningsaffisch Anna Bauer.